Quantcast
Channel: Hjemme hos Xenia » loppefrøskaller (HUSK)
Viewing all articles
Browse latest Browse all 16

LCHF-tærte med grønne asparges og parmesan

$
0
0

Kan I klare endnu en tærte mon? :) Vores påskefrokost i lørdags var jo en sammenskuds-én af slagsen, og mit bidrag var dels desserten og dels denne tærte. Jeg havde nemlig hørt en lille fugl synge om, at der ville være laks, og hvad passer bedre til laks end asparges?! Okay, så langt det meste passer faktisk til laks, men I ved, hvad jeg mener! En tærte var desuden en fin måde at sørge for, at der var noget, jeg kunne spise, når nu jeg havde besluttet mig for at holde LCHF-stilen den dag (at det så er gået utroligt dårligt i dagene siden, behøver vi vist ikke at træde i!). Jeg havde jo kort forinden mødt den lækre LCHF-tærtebund, så det var et ret nemt og oplagt valg. Derudover havde jeg for et par år siden lavet en tærte med asparges og parmesan, hvilket jeg syntes at kunne huske som en ret god kombi. Ergo endte jeg på den variation igen.

Jeg lavede kun én tærte, hvilke måske faktisk var lige i overkanten, da vi vist var 16 eller deromkring. Men på den anden side er der jo altid rigeligt andre ting til sådanne arrangementer, så der var vist ingen, der gik sultne fra bordet ;) Til normal aftensmad vil en tærte passe fint til 4-6 personer, alt afhængigt af appetit og tilbehør. Jeg vil anbefale noget fisketilbehør af en art, fx laks eller rejer, men alt kan jo i virkeligheden gå an! Jeg har jo som bekendt bragt opskriften på bunden for ikke så længe siden, men I får den lige her igen for nemhedens og overblikkets skyld! Den blev desuden ikke så våd i denne omgang, som den gjorde sidst, hvilket dels skyldtes, at jeg satte den lidt på køl, inden jeg forbagte den + at jeg forbagte den lidt længere. Alt i alt: great success!

 


 

LCHF-tærte med grønne asparges og parmesan

1 tærte

 

Tærtebund:

* 2 dl mandler (ca. 120 g)

* 1/2 dl sesamfrø (ca. 30 g)

* 1/2 dl solsikkekerner (ca. 30 g)

* 1 spsk fintmalede loppefrøskaller (fiberHUSK)

* 1 tsk salt

* 40 g koldt smør

* 1 æg

 

Fyld:

* 1 bundt grønne asparges (ca. 250 g)

* 4 æg

* 2,5 dl piskefløde

* 50 g revet parmesan

* salt og peber

 

Mal mandler, sesamfrø og solsikkekerner til fint mel. Bland – gerne i en foodprocessor – med fiberHUSK, salt og smør, og kør indtil det ligner groft sand. Tilsæt ægget, og kør indtil dejen har samlet sig.

Sæt dejen på køl i ca. en halv times tid. Forvarm imens ovnen til 160º varmluft.

Pres dejen ud i en smurt tærteform og forbag tærtebunden i ca. 20 minutter.

Knæk imens de træede ender af aspargesene. Riv parmesanen, og pisk æg sammen med fløde, salt, peber og parmesan.

Når bunden er forbagt, fordeles aspargesene heri og overhældes med æggemassen.

Bages i yderligere 30-40 minutter, eller indtil toppen er fin og gylden. Lad tærten hvile i mindst 10 minutter, inden den skæres for.

Server fx med laks eller rejer.

 



Viewing all articles
Browse latest Browse all 16

Trending Articles


Girasoles para colorear


mayabang Quotes, Torpe Quotes, tanga Quotes


Tagalog Quotes About Crush – Tagalog Love Quotes


OFW quotes : Pinoy Tagalog Quotes


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes


Tagalog Quotes To Move on and More Love Love Love Quotes


5 Tagalog Relationship Rules


Best Crush Tagalog Quotes And Sayings 2017


Re:Mutton Pies (lleechef)


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


Sapos para colorear


tagalog love Quotes – Tiwala Quotes


Break up Quotes Tagalog Love Quote – Broken Hearted Quotes Tagalog


Patama Quotes : Tagalog Inspirational Quotes


Pamatay na Banat and Mga Patama Love Quotes


Tagalog Long Distance Relationship Love Quotes


BARKADA TAGALOG QUOTES


“BAHAY KUBO HUGOT”


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.